Brøndby:DOX: ’A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren’ med intro
Kulturhuset Brønden • Brønden
Brøndby Strand Centrum 60 -, 2660 Brøndby
Hvordan blev Pippi Langstrømpe til? Midt i krigens mørke blev Astrid Lindgrens forfatterskab vakt - og ved krigens udgang skabte hun en af verdens meste elskede figurer.
Beskrivelse
Inden filmvisningen vil litteraturformidler fra Brøndby Kulturhuse og Biblioteker Nanna Søndergaard Larsen give en introduktion til Astrid Lindgrens forfatterskab.
Brøndby:DOX viser i samarbejde med CPH:DOX helt nye nationale og internationale dokumentarfilm i uge 11 og 12.
Om dokumentaren ’A World Gone Mad-The War Diaries of Astrid Lindgren’:
Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun - med egne ord - endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter.
Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. Og 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen og krigen starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen. I linje efter linje sætter den forstandige Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og og kunstens rolle i krigens skygge. Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Og så runder den også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god - ligesom alle hendes andre historier.
Sprog: Svensk
Undertekster: Danske
Spilletid: 98 minutter
Om Brøndby:DOX:
Brøndby:DOX er en del af DOX:Danmark, som hvert år samler biografer og kulturinstitutioner i hele landet om stærke filmoplevelser, fællesskab og vigtige samtaler. DOX:Danmark er en landsdækkende udgave af dokumentarfilmsfestivalen CPH:DOX.
DOX:DANMARK er støttet Kulturministeriet, DFI, Danmarks Radio, Spar Nord Fonden, Øernes Kunstfond, Lundbeck Fonden, Novo Nordisk Fonden, kommunernes kulturpuljer samt Udenrigsministeriet og CISU.