Børneteater: Fridas store rejse
Kulturhuset Kilden • Teatersalen
Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby
Fridas store rejse er en finurlig fortælling om venskabets kraft fortalt med et ordløst og farverigt univers.
Beskrivelse
En morgen da Frida vågner og kommer ud af frakken, som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven, Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af Jorden. Han inviterer hende nu på besøg.
Frida pakker straks sin høne og sin kat, finder sin magiske kuffert og tager glad afsted. Det skal dog vise sig, at rejsen er langt mere udfordrende end forventet.
Fridas store rejse er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft formidlet via det ordløse, farverige billedunivers, der kendetegner Paolo Nini Teaters forestillinger.
Forestillingen er for de 5-10-årige og deres voksne.
Billetterne bliver frigivet lørdag 10. januar kl. 10