Børneteater: Kongen af Osteriget
Kulturhuset Brønden
Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby
En forestilling om egenrådighed kontra medbestemmelse, forfængelighed kontra sjusk og ensomhed kontra fællesskab.
Beskrivelse
Kongen af Osteriget er en børnekomedie om Kong Gulerod, der hersker over sit osterige. Han elsker ost, men det gør mus også, så dem er der mange af i Kong Gulerods rige. Dronning Ingefær er skrækslagen og kongen er i vildrede. Katte – en masse katte – og musene forsvinder. Men hvad så, når der er for mange katte?
Forestillingen bygger på en gammel arabisk fortælling, her fortalt i en munter leg med publikum, som får lov at spille folket.
Kongen af Osteriget kredser om temaer som egenrådighed kontra medbestemmelse, forfængelighed kontra sjusk og ensomhed kontra fællesskab. Og så skal vi synge – om alt det vi oplever.
Forestillingen er for de 5-10-årige og deres voksne.
OBS: Billetter kan reserveres fra mandag d. 24. marts kl. 10.00.