Vælg billetter


 

Best of Bowie

Det danske tributeband leverer det britiske musikikons største hits med musikalsk overskud, entusiasme og stilsikkerhed i særklasse.

"Let's Dance", "China Girl" eller "Life on Mars" – hits er der masser af, når man snakker om kongen af glamrock og populærmusikkens kamæleon, David Bowie.

David Bowie har gennem tiden spillet med mange musikere, der alle har været kompetente folk med forkærlighed for Bowies sange og ideer. Det samme gælder for Best of Bowie, der består af dedikerede professionelle musikere, som brænder for Bowies musik og elsker at stå på scenen og fyre det suværene og enorme bagkatalog af!

Best of Bowie spiller de største hits krydret med sange, som måske ikke nåede toppen af hitlisterne, men alligevel blev ikoniske for Bowies karriere. Bowie var aldrig bange for at udfordre sit publikum, han insisterede på at forny sig selv og sin musik. Og netop Bowies eksperimenterede tilgang og mod på forskellige stilarter fremhæver tributebandet Best og Bowie som noget af det mest spændende ved at fortolke musiklegenden. 

Om Best of Bowie
Best of Bowie har gennem årene optrådt de fleste steder i Danmark. Smukfest, Gimle, Amager Bio, Train, Viften, en del festivaller samt små og mellemstore spillesteder. Best of Bowie spiller for udsolgte huse, også i Sverige og Tyskland. Tributebandets musikalske leder og guitarist gennem alle årene, Flemming Rasch, har samlet et hold virkelig kompetente musikere og fået frontfigur Martin Stokbro tilbage som David Bowie. Martin var med de første 6 år bandet slog navnet fast og er en oplevelse på scenen. Han synger fantastisk, er fuld af karisma og tager alle med på et musikalsk Bowietrip af dimensioner.

Best of Bowie består af: Martin Stokbro – vokal / Flemming Rasch – guitar,kor / Ian Broo – keyboards,kor / Martin Møller – guitar / Jimmi Koldenborg – trommer, kor / Lars Mathiasen – bas / Thea Iven Ulstrup – kor.

Om David Bowie
David Bowie (født David Robert Jones den 8. januar 1947 i Brixton, død 10. januar 2016 i New York) har altid været banebrydende og nyskabende. Hans første skridt mod popularitet var med den folk-rock inspirerede "Space Oddity" i (1969), men han er bedre kendt som den flamboyante, androgyne glamrock på "Hunky Dory" (1971), "The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars" (1972) og "Aladdin Sane" (1973). De efterfølgende albums har udforsket soul, electronica og New Wave, ofte før disse genrer blev populære eller overhovedet opstod. Bowie har haft en stor indflydelse på rockmusikken fra 1970'erne til nu. Han har solgt 136 millioner albums i sin karriere og er blevet indskrevet i Rock'n'Roll Hall of Fame.

Forventet varighed: 2x45 minutter
Unummererede siddepladser
Spisning kl. 18 ved tilkøbt spisebillet

Sal


Multisalen Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby Strand, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google