Koncert med Brooklyn Rider streamet fra Det Kgl. Bibliotek.

Oversigt
Klassisk kammermusik med energi som et ungt rockband.
Beskrivelse

New Yorker-kvartetten Brooklyn Rider er blevet beskrevet som fire klassiske musikere, der på overraskende vis revitaliserer og redefinerer kammermusikken. Kvartetten har vakt international opsigt med deres nyfortolkninger og et repertoire på tværs af genrer – fra Beethoven til amerikansk minimalisme og helt ny-komponerede værker med inspiration fra folk og jazz. Deres liveoptrædener har en helt usædvanlig musikalsk nerve, der vækker opsigt og høster anmelderroser fra alle hjørner af musikverdenen.

Programmet hedder The Four Elements og altså jord, luft, ild og vand. Musikken er af Henri Dutilleux, Colin Jakobsen, Osvaldo Golijov og Kyle Sanna. Brooklyn Rider: Johnny Gandelsman, violin. Colin Jacobsen, violin. Nicholas Cords, bratsch og Michael Nicolas, cello. Koncerten er fra serien Strygekvartetter i Diamanten.

 Inden visning af koncerten, viser vi en kort videointroduktion af musikken – fra kammergruppen selv.

 Både koncertserien og videooptagelsen er støttet af Det Obelske Familiefond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

 

Koncert med Brooklyn Rider streamet fra Det Kgl. Bibliotek.

Dato:
May 16, 2024
18:00 - 20:00 GMT+2
Sted:
Kulturhuset Brønden

Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby

Gratis billet
Billetpriser:
0,00 kr.
highlight_off